Job, karriere, privatlivet og familie skal helst gå op i en højere enhed for at fungerer for mig.
Jeg mener at kunne sige at jeg har haft et god arbejdsliv og da det jo er en vigtig brik af fundamentet ser jeg tilbage med et stort smil.

Jeg har aldrig betragtet mig selv som “karriere-fikseret” eller for den sags skyld “Løn-fikseret”. Arbejdslivet har bare været der og ikke været et “stræber issue”. Nuvel rundsave på albuer kan hjælpe i mange situationer, men har aldrig været udpræget hos mig.

Jeg vil ikke lyve og indrømmer at have oplevet få dårlige oplevelser omkring job og karriere, men overordnet tænker jeg tilbage på gode tider med fantastisk mulighed for at lære noget, faktisk hele vejen og ikke mindst de mange personligheder der har udvist support og sympati for mig som person. Jeg ville ønske jeg kunne takke dem personligt lige nu.

Jeg ser ikke en uddannelse, kursus andet end det det er, nemlig et stykke papir, som giver adgang til at lære mere, på en fysisk arbejdsplads, hvilket er langt vigtigere. Det er først her det for alvor bliver sjovt, lærerigt og spændende.

Jeg har klaret arbejdslivet glimrende uden høje uddannelser eller andet, fordi jeg har været åben og nysgerrig, og fordi jeg har været så heldig at være omgivet af personligheder der har været villig til at lære fra sig og vise mig tilrette, med den erfaring og lærdom de havde. Faktisk det allervigtigste her i livet er at hjælpe og lære andre (kollegaer)