Møbelfabrik [Orte]

I en meget ung alder fandt jeg det interessant at arbejde med træ, og måske det var træsløjd i folkeskolen der satte det i gang for alvor, selv om min barndom på husmandsstedet i Nedermarken jo selvfølgelig også var min kilde og inspiration. Dengang deltog børn i det meste, over det hele, både hjemme og hos naboer. (ingen it skærme) Tænker på om vi børn ikke tit var en klods om benene for de voksne?  Børn var nysgerrig på en anden måde, end nu om stunder føler jeg. Helt generelt elskede jeg at skabe noget ud af træ, bearbejde træ, med sav, hammer, høvl, stemmejern og hvad det hedder det hele. Jeg har lavet knagerækker, blomsterkummer, bogreol, brætspil og meget mere, som sagt i en tidlig alder.

Imod slutningen af folkeskolen fik jeg fritidsjob på møbelfabrik som arbejdsdreng. Min far (Børge) var fuldtids arbejdsmand der. Jeg kørte således på min ‘Everton’ knallert efter skoletid nogle gange om ugen de 5 km. der var, til Orte Møbelfabrik, som stedet hed, og fungerede der som arbejdsdreng. Hvad laver en “Arbejdsdreng” mon så sådan et sted tænker du måske. Jo til at begynde med mest ret kedelige opgaver som at ‘hånd-slibe’ med sandpapir i dagevis.

Jeg blev også ‘fyr-mester’, på et tidspunkt, som betød at passe træfyret. Det var lidt af en ‘speciel-opgave’ skal jeg lige love for. Det var et kæmpe fyr der var med til at opvarme hele fabrikken og brændsel var jo i sagens natur affaldstræ, spåner og savsmuld fra møbelproduktionen. De fleste produktions maskiner havde udsugning på. Det vil sige at eksempelvis pudsestøv og savsmuld blev suget væk fra maskinerne og ud af bygningen i et rørsystem af en kæmpe cyklon der stod tæt på fyret. Så jeg skulle så at sige fodre det sultne fyr med brændsel, og passe på at ilden ikke gik ud, eller det modsatte, altså ekspanderede med eksplosionsagtig kraft, så kedlerne kom i kog og kunne eksplodere (revne). Det gik som regel godt, men der var også stærke minder derfra. 

Som fyrmester var det ikke ualmindeligt at fyret kunne slå tilbage, så flammerne stod om ørene på èn. Typisk når man tippede en trillebørfuld savsmuld ned gennem skakten til forbrændingskammeret. Jeg mistede derfor nogle få gange en tot af mit lange hår, når flammerne slog tilbage. Hår brænder ualmindeligt godt og hurtigt, med en fæl lugt erfarede jeg.

Det endte da så også med at jeg i weekenden lånte værkstedet og maskiner til privat fremstilling af højtaler kasser. Dog skulle jeg først lige hjælpe Ebbe med at ‘tage fra ved en maskine’ typisk. Når træstykker kom ud af en høvlemaskine skulle de lægges og stables korrekt kontinuerligt  på en palle. Dette var typisk lørdag eller søndag formiddag, hvor jeg så brugte eftermiddagen til mine egne projekter. Det var således at når hverdags produktionen kasserede finèrplader med små ubetydelige fejl, ofte i et hjørne af pladen, kunne jeg købe disse plader for 10 kr. /stk. af Ebbe. Jeg måtte jo ikke gå på værkstedet helt alene, af indlysende årsager, men Ebbe var der stort set hver weekend hele året. Sådan er og var det at være ejer og leder. En gigantisk indsats hvor erhverv, hobby, fritid og privatliv smeltede helt sammen, imponerende og lidt skræmmende.

Da folkeskolen var overstået arbejde jeg der på fuld tid, lige indtil min 18 års fødselsdag, hvor lønudgifter ikke rakte til ansættelsen længere. Startløn var på 6 kr. / time som arbejdsdreng.