Tasso [Frederiksgade]
I 1975 startede jeg i maskinværkstedet efter diverse Jernindustrielle kurser. Jeg var til jobsamtale hos Hr. Søberg, (Værkfører kom senere til at hedde Anton) og jobbet overtog jeg fra Erik. Vi overlappede en kort periode, både bolig og job. Læs mere under bopæle.
Jeg følte mig utrolig umoden og ‘grøn’. Igang kom jeg dog og fik utroligt indsigt og lærdom, samt rigtig gode kollegaer, ja sågar venskaber som udbyggedes på pubben Mc Alban, Albani torv, samt til firmafodbold. Hold da op en tid.
Undervejs opnåede jeg gode ‘skills’, blev vellidt og respekteret af de fleste medarbejdere og ledere. I lange perioder drejede jeg lejekonsoller til Vølund vaskemaskiner på en kæmpe propstyret fuldautomatisk SUGA maskine fra Japan.
Arbejdet blev efter endt oplæring, noget senere akkordarbejde, som blev mit første af den type. 🙁
Jeg har mange minder og historier derfra:
Det var jo beskidt og sort arbejde, så der var behov for bad og tøjskifte hver dag. Badet foregik i en separat bygning hvor kvindelige kantine-medarbejdere og rengøringspersonaler ‘vimsede’ rundt, hvilket var grænseoverskridende for mig 🙂 De gamle støberiarbejdere syntes at nyde dette mere end unge jeg.
På lønningsdagen kørte “lønpersonale” rund med en lille skubbe-vogn, på det savsmuld`s belagte fabriksgulv, medbringende brune kraftige lukkede papirs kuverter med løn-nummer og navn, indeholdende vores løn, naturligvis i kontanter afstemt på kroner og øre. (sedler og mønter)
Sjovt at tænke på at jernstøberiet da det blev etableret i Frederiksgade 37, lå arealet lidt uden for byen

Faktabox
Produktion i støbejern:
Kedler, Radiatore, Volvo Penta, Klaver-rammer, Pejse, Lejekonsoller til Vølund, Stanggods m.m.
I sommeren 1961 anskaffede fabrikken som den første i Danmark fra Schweiz en maskine til fremstilling af stanggods, støbegods i stænger i lagerlængde 2 m for de mindre dimensioner og 1 m for de større i en så god kvalitet med en finkornet struktur, at godset var velegnet til diverse værktøjer, tandhjul og mange andre formål
I 1976 var det helt galt med produktionen, en konkurs truede.
A/S Tasso, Odense blev købt af ValdemarBirn A/S, Holstebro, stiftet i 1896, en af Nordeuropas største støberikoncerner.
Fra 1950 til 1970 produceredes ca. 100.000 tons støbejern
Fantastisk forandring i mit liv, kollegaer der ændrede mit liv



